Prøvetagning

Prøvetagning og -analyse foregår kun efter forudgående aftale/visitation.

Har du symptomer på akut sygdom og ønsker vurdering RING venligst til klinikken inden kl 10
Vi kan ikke håndtere urinprøver, som forsøges afleveret ved fremmøde uden forudgående aftale. 

Svarafgivelse  på prøver/analyser

Efter aftale kan der gives prøvesvar pr. mail indenfor 5-10 hverdage. Normale prøvesvar  sendes ikke pr. mail  Ved akutte/kritiske  prøvesvar  kontaktes  du telefonisk fra  klinikken

Det er dit eget ansvar at følge  op på ikke-akutte  prøvesvar og/eller  røntgen undersøgelser ved at  kontakte  klinikken- enten pr. mail eller telefonisk  mellem kl 8.00-8.45

Der  gives IKKE prøvesvar  ved telefonisk henvendelse  til sekretariatet mellem kl 9-11 da  personalet  ikke er  uddannet  hertil

Urinprøver

Skal foretages enten som morgenurin eller friskladt urinprøve i klinikken, og skal frem til analyse opbevares på køl i ren beholder, der ikke tidligere har været benyttet til andet formål. 

Gravide skal ved alle konsultationer relateret til graviditeten aflevere urinprøve.

Blodprøver og EKG

Vi tager prøver til egen brug og prøver ordineret af sygehus/speciallæge på børn over 13 år og voksne. Drik rigelig væske inden prøvetagning.
Du har også mulighed for at bestille tid på hospitalslaboratorium via minsp.dk.

Visse analyser kan ikke foretages i klinikken, men skal foregå på hospitalslaboratorium. Vi vil informere om dette for egne prøver. Er prøverne ordineret af sygehus eller speciallæge,  bedes du orientere klinikken ved tidsbestilling.

EKG til sygehus eller speciallæge kan ikke tages i klinikken, men skal tages på hospitalslaboratorium.

Undersøgelse for kønssygdom
Informer altid hvis du har symptomer på seksuelt overført sygdom.
Undersøgelse kan foregå i forbindelse med undersøgelse eller efter visitation ved selvpodning/urinundersøgelse.