Sæson vaccination 2024/2025

Sæsonvaccination 2024/2025 er igen i år planlagt UDEN tilbud om vaccine ved de praktiserende læger.


Den nationale sæsonvaccinationsindsats mod influenza og covid-19 organiseres igen i år udenom Almen Praksis. Vaccinationssæsonen løber i år fra 1. oktober – 20. december 2024.

Alle over 65 inviteres. Børn på 2-6 år får ikke tilbud om vaccination mod influenza i år. 

Man kan i år vaccineres i regionale vaccinationscentre og ved Danske Lægers Vaccinationsservice. Borgere på 85 år og derover vil modtage deres invitation til vaccination den 10. september. Den 16.-17. september modtager borgere på 75-84 år deres invitation og den 23.-25. september 2024 udsendes invitationerne til borgere på 65-74 år.

Du modtager ikke en invitation, hvis du er under 65 år og i øget risiko for et alvorligt forløb med corona. Du kan i stedet selv bestille tid til vaccination direkte på vacciner.dk som selvhenvisning fra den 26.september 2024.

Borgere, der er fritaget for e-boks, eller som har problemer med at bestille tid via www.vacciner.dk, kan få hjælp til dette via Bookingtelefonen på tlf. 70 20 42 33. Den har åbent på hverdage kl. 9.00 -14.00.  

Se yderligere på  www.vacciner.dk eller Sundhedsstyrelsens infoside https://www.sst.dk/da/Vaccination/Her-kan-du-blive-vaccineret. Informationerne vil ligge klar, før de første borgere modtager invitationerne.